
Billetsalget til den nye sæson starter 14. maj kl. 10.00
Køb et medlemskab og 3 billetter, så får du rabat hele sæsonen.
Er du klar til at blive overrasket, underholdt og rørt?
Med KLØVEDAL slipper vi hippierne og kollektivisterne løs og træder ind i 70’erne og de store samfundseksperimenters tid. Tredje forestilling i den musikdramatiske Danmarkskrønike fra Det Flydende Teater.
I GRO møder vi to søstre, Mette og Liva, som er vokset op sammen. De ligner hinanden, men alligevel er de meget forskellige. Liva elsker musik og Mette elsker dans – og de tager os med på en sanserig oplevelse med dans og sang. Det bedste til de allermindste.
KÆRESTEBREVE er en både morsom og gribende historie om en mand og en kvinde, der allerede som børn uhjælpeligt drages mod hinanden. En historie om en kærlighed, der bunder i et dybt og fortroligt venskab, der holdes i live af de hundredvis af breve de sender til hinanden.
SORT SOL – FLADT LAND er et gribende portræt af Sønderjylland og Sydslesvig. Forestillingen, der markerer Teatret Møllens 50-års jubilæum, er et musikalsk kærlighedsbrev til egnen og det, der forener os på tværs af kommunegrænser, regioner og landsdele.
“KOMIK OG KAOS” – er en hylende morsom forestilling med Farshad Kholghi og Lukas Birch, der vil udfordre til grænserne for, hvad man må og ikke må gøre grin med!
STOLT er en kærlighedserklæring til danskheden i al sin mangfoldighed og forskellighed. En musikforestilling i storformat og en kalejdoskopisk rejse gennem landsdele, identiteter og fællesskaber. Vi tror det bliver vildt og spektakulært!
SPEJLVENDT er en fortælling om at være ung og søge sin identitet. Sin egen fortolkning af det, man gerne vil udtrykke til verden. Om rejsen til selverkendelse ved at udtrykke sit indre gennem det ydre og om at gøre op med samfundets normer og fordomme i forhold til, hvordan vi udtrykker vores køn.
Oplevede I ”Store Myr og Lille Myr” i okt. 2024? Her kommer endnu en unik forestilling fra Teatret AKKoRD. Den handler om Bibliotekaren Lille frk. Larsen, og er en hyldest til børnenes magiske verden.
Mord i Vejlby. Alle borgerne er rystede. Præsten har haft et skænderi med sin karl, Niels, der nu er sporløst forsvundet. Byens nye og uerfarne herrefoged, der også er præstens kommende svigersøn, tvinges til at opklare sagen. True crime teater.
SANGEN OM ODA OG ANTON er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig. En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder, og om sammen at danse igennem boblende glæde og finde vej i den dybeste sorg. Vinder af Årets Reumert 24, nomineret til Årets Dramatiker.
Hvor stort er rummet? Hvordan er det at komme derud? Findes der liv andre steder end på Jorden, og kan vi en dag bosætte os på andre planeter? Sigurd Barrett er klar med sit nye store formidlingsprojekt: teaterkoncerten SIGRUDS RUMREJSE.
Tavs Neiiendams berømte hørespil, "Mordets Melodi", der havde premiere i radioen i 1943, skabte gys og rædsel bandt lytterne, hver gang det blev genudsendt i de følgende år. Men hvad hvis man fik lov til at overvære en ”optagelse” af dette hørespil?
Wikke & Rasmussen har i mange årtier sat standarden for musikalske, humoristiske og skæve filmoplevelser for hele familien. Nu bliver en af deres allerstørste succeser HANNIBAL & JERRY for første gang til teater og det endda med Wikke & Rasmussen som instruktører.
I anledning af Sebastians kommende 75-års fødselsdag genopsættes den flere gange udsolgte Sebastian-cabaret.
Samuel Becketts mesterværk, Glade Dage. Oplev Lone Rødbroe i den gigantiske rolle som den beslutsomme optimist Winnie, der langsomt synker længere ned i skidtet, mens hun muntert og ufortrødent sludrer og sladrer løs, som om intet var hændt.
Musikteatret Figaros producerer i samarbejde med Den Ny Opera Præriens skrappe sangere i foråret 2026. En musikalsk western-farce, hvor alle cowboy-klicheer vendes på hovedet.
Det er aldrig nemt for voksne børn at flytte hjem til deres forældre, men er det lettere, hvis det er forældrene, der flytter hjem til deres børn? Det lyder som en romantisk drøm, men …..?
En skøn og finurlig historie om at beholde de gode minder sammen. Fortalt varmt og ligetil.
Ragnhild sidder på kajen og kaster en fiskeline ud i havet. Hvad mon hun trækker op? En fisk? En krabbe? Noget nogen har smidt væk? Eller måske en flaskepost?
For at få adgang til rabatten skal man være medlem at teaterforeningen. Ved køb af billet til mindst 3 forestillinger inden for én sæson, samt et medlemskontingent på kr. 70,-, udløses rabatten.
enhed(er) i kurven
total:
Tiden er udløbet. Start venligst forfra med at vælge billetter.